Sig efter mig: “Persondata”  om alle data, der kan henføres til personer, og “Følsomme persondata”om diskriminerende oplysninger,  helbredsoplysninger og oplysninger om straf og kriminalitet, der kan henføres til personer.

Dårligt sprog: Pærevælling

Pærevælling
(alle tiders kogebog)

Journalister og andre halvstuderede røvere har bemægtiget sig sproget. Og hvad de ikke altid lige har forstået, bliver så til det, der kommunikeres. Det bliver til horder af invasive sprogtidsler, som det kan blive svært at udrydde bagefter. Og da disse tidsler eksisterer og lever i den fælles sproglige virkelighed, er der ingen, der kan gøre op med dem. Det danske ord for den slags er “pærevælling”. (tryk på notetegnet) ¹Pære-vælling, en. 1) (især dial.) byggrynsvælling, hvortil der sættes stykker af kogte pærer; i videre anv., om tynd søbemad med en flov smag (S&B.). Moth. P189. VSO. PalM.IV.349. CReimer.(DF. 1933.60). Feilb. 2) (jf. Kørevælling; dagl.) overf., om flov, vrøvlet tale ell. (nu især) om sammenblanding af uensartede ingredienser; rod(eri); miskmask. *Jeg tal’de ei om Vaas og Fias, | Om Pladder eller Pærevælling. Tode.(Rahb.LB.II.169). Det var ret Pærevelling vi der fik at høre. VSO. en stærk Forkølelse med Snue og Hoste . . har rørt alle mine Tanker og Følelser sammen til en Pærevælling. CKMolb.(Brøchner.Br.156). paa næsten alle Regnebogens Sider roder (man) alle Regningsarter sammen til en meningsløs Pærevælling. Folkeskolen.1927.505.sp.2. i forb. m. attrib. ord af intk.: *din Ungdomstids Lyrik | er mere end det bare Pærevælling. Schand. SD.XXXIV. (jf. u. Guddommelighed 2) ofte i forb. i ˈen pærevælling. hendes Breve . . ligger i en Pærevælling i Bunden af Kufferten. KMich.B.126. Hr. Krupps ny Kanoner og Pistoler og Ørkenens Kameler og alt det andet i een Pærevælling. Rørd.BrP.40. Feilb. 3) (dial.) spøg. omdannelse af Pirrevals. OrdbS.(Sjæll.). (https://ordnet.dk/ods/ordbog?query=P%C3%A6rev%C3%A6lling)

Efter den første danske registerlov, den også forladte persondatalov og den nu gældende Databeskyttelsesforordning  GDPR skelnes der mellem almindelige persondata og følsomme persondata.  Almindelige persondata er det samme som det, man her for fuldstændighedens skyld kunne kalde “ikke-følsomme persondata.” Det er langt den største gruppe af oplysninger, der findes om personer. De følsomme persondata er en undtagelse fra de hovedregler, der gælder om persondata.  Følsomme persondata er omfattet af  artiklerne 9 og 10 og dækker oplysninger efter artikel 9: “1. Behandling af personoplysninger om race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt behandling af genetiske data, biometriske data med det formål entydigt at identificere en fysisk person, helbredsoplysninger eller oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold eller seksuelle orientering . Herefter kommer artikel 10, der handler om straf og straffesagsbehandling. Skulle man være meget præcis, dækker artiklerne 9 og 10, hvad man kunne have kaldt “persondata der kræver særlig beskyttelse”.

I den almindelige omgang må det anbefales at bruge betegnelsen “følsomme persondata”.

Persondata = Personoplysninger (følsomme eller ej)

“Persondata”

“En personoplysning er enhver form for information, der kan henføres til en bestemt person, også selv om personen kun kan identificeres, hvis oplysningen kombineres med andre oplysninger.”
https://www.datatilsynet.dk/hvad-siger-reglerne/grundlaeggende-begreber/hvad-er-personoplysninger

Følsomhed = sensitivitet

“FØLSOMHED ”
jeg kyste ham med al den Følsomhed, som min vilde og stive Siæl dengang var skikket til. Ew.VIII.38. den Göthe-Millerske Følsomhed, kan og bør en Philosoph og en Christen være foruden.Tode.V.238. Først, min gode Ven, vil jeg bede Dig: bland ikke Følsomhed med Føleri! Det Første har jeg Meget af, det Sidste ikke en Snuus . . Du vil nu saa gjerne see ud, som Du ingen Følelse har. HCAnd.Breve.I.127. en Menneskekærlighed, der er kemisk ren for Følsomhed.Brandes.X.610. JPJac.I.207.”
https://ordnet.dk/ods/ordbog?query=F%C3%B8lsomhed