Maskinoversættelse til grønlandsk og russisk længere nede
Indledning
Ligesom sagsbehandleren ikke må lege doktor, må hun heller ikke lege psykolog. Det følger af undersøgelsesprincippet, at afgørelser skal hvile på et sagligt grundlag. Og når sagsbehandlere ikke selv har ekspertisen, må hun indhente den fornødne viden udefra.-
Barn og Bamse
Jeg har ret ofte oplevet, at et anbragt barn viser “udadreagerende adfærd”, dvs, skælder ud på sin biologiske far eller mor under selv overvåget samvælr. Sagsbehandleren i kommunen tager dette som becvis på, at at anbringelsen er berettiget, og at barnet ikke bryder sig om sin mor eller far.
Men det kan vel tænkes, at det er det omvendte, der kan være tilfælldet? Barnet tør kun vise følelser overfor den, det føler sig tryg ved. Det tør ikke skælde ud på sine fremmede plejeforældre, men når lejliughed byder sig unsder samvær, kan sorgen og vreden over situationen få fuldt afløb.
Jeg har aldrig set denne vinkel anlagt som, begrundelse i en afgørelse om anbringelse udenfor hjemmet. Det er altid den noget naïve fejltagelse, der bestemmer den lidt selvretfærdiggørende beslutning.
Jeg er kun lige kommet ind på emnet og vil dyrke det meget mere i den kommende tid.
Umiddelbart forekommer det mig, at mens der er ret tydeligt belæg for antagelsen om, at “normale børn” kun viser vrede og følelser (“udadreagerende adfærd”) overfor den eller de personer, de er tryggest ved, bruges den “udadreagerende adfærd” som en egenskab ved moderen eller faderen, mens den karakteriserer en vanskelig følelesmæssig situation.
Det ser ud til at indebære drabelige fejlfortolkninger, og det får mærkbare konsekvenser. Anbringelser, der aldrig burde have fuindet sted. Hjemgivelser, der ikke iværksættes. Samvær, der bliver gjort overvågede og sparsomme. Fejlene er nærmest universelle – jeg har ikke set eksempler på nogen fortolkning, der bare kommer ind på dette emne nogensinde.
RUSSISK
Russisk oversættelse
Введение
Так же как и социальный работник не должен играть роль врача, она также не должна играть роль психолога. Из принципа исследования следует, что решения должны основываться на объективных основаниях. И когда у социального работника нет необходимой экспертизы, она должна получить необходимые знания извне.
Ребенок и Медвежонок
Я довольно часто сталкивался с тем, что помещённый в приёмную семью ребёнок проявляет “экстернализирующее поведение”, то есть ругает своего биологического отца или мать даже во время контролируемого общения. Социальный работник в муниципалитете воспринимает это как доказательство того, что помещение обосновано, и что ребёнок не любит свою мать или отца.
Но разве нельзя предположить, что всё наоборот? Ребёнок осмеливается проявлять эмоции только по отношению к тому, с кем чувствует себя в безопасности. Он не осмеливается ругать своих приёмных родителей, но когда появляется возможность во время общения, горе и гнев по поводу ситуации находят полный выход.
Я никогда не видел, чтобы этот взгляд рассматривался как основание для решения о помещении вне дома. Всегда побеждает эта несколько наивная ошибка, определяющая немного самооправдывающееся решение.
Я только начал рассматривать эту тему и собираюсь изучить её гораздо глубже в ближайшее время.
На первый взгляд мне кажется, что хотя есть довольно очевидные основания предполагать, что “нормальные дети” проявляют гнев и эмоции (“экстернализирующее поведение”) только по отношению к тем людям, с которыми они чувствуют себя наиболее безопасно, “экстернализирующее поведение” используется как характеристика матери или отца, хотя на самом деле оно характеризует сложную эмоциональную ситуацию.
Это, похоже, приводит к серьёзным ошибочным интерпретациям, которые имеют заметные последствия. Помещения, которые никогда не должны были бы происходить. Возвращения домой, которые не реализуются. Общение, которое становится контролируемым и редким. Ошибки почти универсальны — я не видел примеров интерпретаций, которые хотя бы затрагивали бы эту тему когда-либо.
Grønlandsk oversættelse
Siulequt
Assersuutigalugu suliatigut sullissisoq nakorsatut pinngitsuusaarsinnaanngilaq, aamma psykologitut pinngitsuusaarsinnaanngilaq. Misissuinerup malittarisassaa naapertorlugu, aalajangiinerit tunngaviusumik pissusissamisuuginnartumik tunngaveqartariaqarput. Suliatigut sullissisoq nammineq ilisimasaminik amigaateqarpat, taava ilisimasat pisariaqartitat avataaneersunik pissarsiarineqartariaqarput.
Meeqqap Puulukassarlu
Qanoq ililluni meeqqap inissinneqarsimasup “anersaarluni pissusilersornera” takusarsimavara, tassa, biologiskiusut angutaata arnaataluunniit sukkulluunniit isersimaartillugu kamappaluttarpoq. Kommunimi sullissisoq tamanna uppernarsaatitut isigaa, meeqqap inissinneqarnissaa tunngavissaqartoq aammalu meeqqap angutaata arnaataluunniit nuannarinngikkaa.
Immaqa allatut eqqarsarsinnaavugut? Meeraq misigissutsini takutittarpai kisiannili taanna toqqissisimanartillugu. Inissinneqarsimasunut angajoqqaaminut kamassinnaanngilaq, kisianni periarfissaqaleraangat isersimaarnermi, aliasunneq kamannerlu aniasarput.
Aalajangiinermi angerlarsimaffiup avataani inissiineq pillugu taamatut eqqarsarneq takusimanngilara. Naapertuilluartumik kukkussutaasartoq aalajangiinermi aalajangiisuusarpoq.
Tassunga maanna aatsaat aallartippunga sammisaq, siunissami annertunerusumik sammiumaarlugu.
Siullermik eqqarsaatigalugu, “normalit meeqqat” kamallutik misigissutsiminnik (“anersaarluni pissusilersorneq”) takutitsisarput tassa taakku toqqissisimanartillugit, kisianni “anersaarluni pissusilersorneq” angajoqqaap imaluunniit arnap/angutip pissusaanut atorneqartarpoq, kisianni tamanna pisimasunut misigissutsikkut ajornartorsiutaavoq.
Tamatuma kingunerisaanik kukkusumik paasinnittarneq annertooq pisarpoq, kingunerisallu ersaripput. Inissiinerit pinngitsoortariaqartut pisarput. Angerlarsimaffimmut utertitsinerit ingerlanneqanngillat. Isersimaartitsineq nakkutigineqartoq annikillunilu pisarpoq. Kukkunerit nalinginnaapput — taamatut eqqarsarneq takusimanngilara.
Hvis du ønsker teksten opdelt i mindre afsnit eller med ekstra forklaringer, siger du bare til!
_________________________________
Dialog med kunstig intelligens: “Perplexity.ai” 11. juli 2025:
Findes der videnskabelige artikler, der handler om nedenstående: Et tvangsfjernet grønlandsk eller ukrainskj barn. der (antageligvis) lever hos en fremmed dansk plejefamilie,. der ikke kender til dets nationale sprog eller opvækstkultur., græder og reagerer vredt, når det endelig mødes med sine forældre, som det føler, det kan tillade sig at være vred på og sørge frit sammern med?3
Der findes ikke videnskabelige artikler, der præcist beskriver det specifikke scenarie, du nævner—et tvangsfjernet grønlandsk eller ukrainsk barn, der lever hos en dansk plejefamilie uden kendskab til barnets nationale sprog eller kultur, og som reagerer følelsesmæssigt (gråd, vrede) ved samvær med sine forældre, fordi det føler sig trygt nok til at udtrykke sorg og vrede sammen med dem. Men der findes forskning og rapporter, der belyser centrale dele af problemstillingen, især for grønlandske børn i Danmark.
Vigtige pointer fra eksisterende forskning og rapporter:
: Grønlandske børn, der tvangsfjernes og anbringes i danske plejefamilier, mister ofte tilknytningen til deres grønlandske sprog og kultur, fordi plejefamilierne sjældent har kendskab til disse. Dette kan skabe en følelsesmæssig og identitetsmæssig afstand mellem barnet og dets biologiske forældre, især under samvær, hvor sproglige og kulturelle barrierer kan forstærke barnets frustration og sorg
-
.
-
Samvær og følelsesmæssige reaktioner: Studier viser, at anbragte børn med grønlandsk baggrund kan opleve udfordringer i kontakten til deres forældre, blandt andet på grund af sproglige og kulturelle forskelle. Kvaliteten af samværet kan være præget af følelsesmæssige reaktioner, men det beskrives ikke eksplicit, at børnene græder eller reagerer vredt, fordi de føler sig trygge nok til det. Dog nævnes det, at børnene kan have svært ved at mærke egne behov og føler mindre tilknytning til forældrene end andre anbragte børn, hvilket kan føre til komplekse følelsesmæssige reaktioner
-
.
-
Betydning af kulturtilpasset indsats: Der er kritik af, at danske myndigheder ofte ikke tager tilstrækkeligt hensyn til at bevare børns oprindelige sprog, kultur og identitet ved tvangsfjernelse, og at manglende tolkning og kulturtilpassede tests kan føre til misforståelser og forkerte beslutninger
. Det anbefales, at børn med grønlandsk baggrund så vidt muligt anbringes i netværkspleje eller hos grønlandske familier for at mindske tabet af sprog og kultur
-
.
-
: Der findes historiske eksempler på grønlandske børn, der blev fjernet fra deres familier og mistede kontakten til deres sprog og kultur, hvilket har haft langvarige negative konsekvenser for deres identitet og trivsel
-
.
: Der er ikke fundet videnskabelige artikler eller rapporter, der specifikt omhandler ukrainske børn i denne sammenhæng i Danmark.
: Der findes ikke videnskabelige artikler, der beskriver præcis det beskrevne scenarie i alle detaljer, men der er veldokumenteret forskning om de sproglige, kulturelle og følelsesmæssige udfordringer, som især grønlandske børn oplever ved tvangsfjernelse og anbringelse i danske plejefamilier uden kendskab til deres oprindelige kultur og sprog
.
Forskning og praksis inden for børnepsykologi understøtter, at børn ofte kun reagerer udadvendt—fx med vrede eller gråd—overfor personer, de føler sig trygge ved. Det gælder især børn, der har oplevet svigt eller traumer. Når børnene er i nye eller usikre omgivelser, kan de være meget tilbageholdende og forsøge at “gå i ét med væggen”, men efterhånden som de oplever tillid til voksne omkring sig, tør de i højere grad vise deres indre problemer og følelser, herunder sorg og vrede
.
Citat fra en leder på Mælkebøttecentret, der arbejder med udsatte grønlandske børn:
“Børnene er ofte meget tilbageholdende og forsøger at gå i et med væggen den første tid, de er her. Men efterhånden, som de oplever, at de kan stole på de voksne, så tør de være mere sig selv. Og det betyder, at de viser de problemer, de kæmper med i hverdagen – som vrede og sorg som følge af de svigt, de har oplevet”
.
Dette mønster er velkendt i psykologien: Børn udtrykker ofte deres sværeste følelser—som vrede, frustration eller sorg—overfor dem, de har en tryg tilknytning til, fordi de her føler, at det er “tilladt” at vise deres sårbarhed. Det forklarer, hvorfor et barn, der ellers virker roligt eller tilpasset i plejefamilien eller institutionen, kan reagere voldsomt følelsesmæssigt, når det er sammen med sine forældre.
Der er ikke fundet danske eller grønlandske studier, der direkte dokumenterer denne præcise mekanisme i samværssituationer mellem tvangsfjernede børn og deres forældre, men den generelle psykologiske viden og erfaringerne fra arbejdet med grønlandske børn støtter tydeligt denne forståelse
.
Der findes flere videnskabelige artikler på engelsk, der grundigt belyser fænomenet, hvor børn udtrykker stærke følelser (som vrede eller gråd) især overfor personer, de er trygge ved. Dette er ofte relateret til børns emotionelle udvikling, tilknytning og emotionel socialisering.
:
-
Caregiver Emotional Expressiveness and Child Behavior: Studier viser, at børn lærer at regulere og udtrykke følelser gennem deres primære omsorgspersoners følelsesmæssige udtryk. Børn, der oplever et trygt og følelsesmæssigt udtryksfuldt miljø, har ofte bedre emotionel forståelse og regulering. Samtidig kan børn, der har lav emotionel regulering, vise flere udadreagerende (fx vrede) eller indadreagerende (fx tristhed) reaktioner, især i trygge relationer, hvor det er “tilladt” at vise disse følelser
-
.
-
: Artikler understreger, at børn ofte kun udtrykker deres sværeste følelser overfor personer, de har en tryg tilknytning til. Dette mønster er velbeskrevet i litteraturen om emotion socialization, hvor børn lærer, at det er sikkert at udtrykke følelser sammen med omsorgspersoner, de stoler på
-
.
-
Relation til traumer og omsorgssvigt: Studier om børn, der har oplevet omsorgssvigt eller traumer, beskriver også, at følelsesmæssige udbrud ofte først kommer til udtryk i samvær med trygge voksne, fordi barnet her tør vise sin sårbarhed
-
.
Eksempler på relevante artikler:
-
Caregiver Emotional Expressiveness, Child Emotion Regulation, and Child Behavior Problems among Head Start Families (McCoy & Raver, 2011): Artiklen undersøger, hvordan omsorgspersoners følelsesmæssige udtryksfuldhed påvirker børns emotionelle regulering og adfærd, og finder, at børn ofte udviser flere følelsesmæssige reaktioner i trygge relationer
-
.
-
Primary Caregiver Emotional Expressiveness Relates to Toddler Emotion Understanding (2020): Denne artikel viser, at børn udvikler emotionel forståelse og udtryk gennem observation af deres primære omsorgspersoners følelsesudtryk, og at følelsesmæssig impulsivitet hos omsorgspersonen kan fremme barnets emotionelle forståelse
-
.
-
How to help kids understand and manage their emotions (APA): Gennemgang af forskning, der viser, at børn med trygge relationer til omsorgspersoner har bedre emotionel regulering og tør vise deres følelser i disse relationer
-
.
:
Der findes flere videnskabelige artikler, der indgående belyser, hvordan børn især udtrykker stærke følelser overfor trygge voksne, og hvordan dette hænger sammen med emotionel udvikling, socialisering og tilknytning. Artiklerne fokuserer dog typisk på generelle mekanismer og ikke specifikt på tvangsfjernede eller etnisk minoriserede børn, men principperne er de samme
.
Ja, de negative konsekvenser af lange adskillelser og korte, sjældne genforeninger mellem tvangsfjernede børn og deres forældre er videnskabeligt belyst.
Forskningen viser, at:
-
Gentagne og langvarige adskillelser fra forældre, samt korte og sjældne samvær, kan føre til alvorlige psykiske belastninger for barnet, herunder tilbagetrækning, nedsat evne til at modtage trøst og kærlighed, og en gradvis opløsning af relationen mellem barn og forældre
-
.
-
Relationen mellem barn og forældre smuldrer, jo længere tid adskillelsen varer, især for mindre børn, der udvikler sig hurtigt og derfor har svært ved at opretholde en meningsfuld tilknytning ved meget lidt samvær
-
.
-
Barnets trivsel og psykiske helbred påvirkes negativt: Der er dokumenteret øget risiko for psykiske problemer, selvmordsforsøg og generel mistrivsel blandt børn, der er adskilt fra deres forældre over længere tid og kun ser dem kortvarigt
-
.
-
Forskningen understreger vigtigheden af stabilitet og kontinuerlig kontakt med forældre eller nære omsorgspersoner for barnets udvikling og trivsel. Mange anbragte børn oplever desuden gentagne skift og brud, hvilket yderligere forværrer deres situation og forringer mulighederne for at opretholde stabile relationer
-
.
Sammenfattende er der altså solid videnskabelig dokumentation for, at lange adskillelser og korte samvær har alvorlige negative konsekvenser for både barnets og forældrenes psykiske helbred og relation
.
