Læsevejledning.

Der er sat links for de nysgerrige inde i teksten. Du kan som regel springe dem over, hvis ikke du er nysgerrig. I de kommende tekster vil der optræde flere citater fra lærebøger og lignende. Jeg putter dem ind i teksten, for jeg regner ikke med, læserne har det store juridiske bibliotek til rådighed.

Hvis du er utilfreds eller ønsker at komme med rettelser, kan du henvende dig til mig:

mh@mikaelhertig
27 24 47 00

 

 

 Hvad er forvaltningsret?

Ordet “forvaltning” kommer fra tysk, “Verwaltung“. Her kan man lugte, hvor det kommer fra, for “Gewalt” er jo beslægtet med betydningerne “vold” og “magt”. Set fra magtudøverens side handler det om at passe på et område, fx “godsforvaltning”, der vel kan betegnes som kontorarbejdet og planlægningen af handlinger for at passe godsets planlægning, rapportering  osv.

 

Vi underforstår i forbindelse med forvaltningsret, at de gælder for offentlig forvaltning.  Afgrænsningen af, hvad der er offentlig forvaltning, fremgår ikke af lex-artiklen, som der linkes til. Man skal have fat i Offentlighedslovens afsnit om anvendelsesområde, §§ 2-6. Det svarer til de institutioner og og offentlige myndigheder, hvor reglerne om almindelig aktindsigt gælder. Det vil i praksis sige statslige myndigheder, regioner og kommuner, plus deres institutioner. Det sidste er mere omfattende, end de fleste antager. Fx. er private bosteder o.l. , hvis indkomster kommer fra offentlige myndigheder, også omfattet af begrebet “offentlig forvaltning”.

 

Betydningsindholdet af ordet offentlig forvaltning nærmer  sig: Den magt, offentlige myndigheder udøver. Sjovt nok svarer det til magtadskillelseslæren: Den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Det er så nedlagt i grundloven, henholdsvis § 3, 2. punktum, og  § 63, stk.1.

 

Forvaltningsret handler altså om den magt, offentlige myndigheder udøver.

Men hvorfor nu lige noget om ret? Hvorfor koble en hel masse juridisk på? Hvorfor ikke bare lade forvaltningen gøre, som det passer den- sådan efter forgodtbefindende?

 

Montesqieu

 

 

Grunden er, at nogle af Europas vise fædre: Montesqieu, Hobbes og Rousseau i hver deres samfundsoprørske beskrivelser havde observeret, at indehaveren af en magtposition for at beskytte sit ejerskab og sin position vil udøve magten på en måde, der er til fordel for ham selv og til skade for de individer, vedkommende udøver sin magt over. Magten korrumperer, og det enkelte menneske bør kunne beskyttes mod magthaveres lundefulde og somme tider hævngerrige magtudøvelse.

De kom  hver for sig frem til, at fremtidens mere retfærdige samfund skulle begrænse magtbesidderens vilkårlige indfald på to måder.

For det første måtte al konkret offentlig magtudøvelse bygge på lovgivning. Myndighed må ikke udøves overhovedet, medmindre der er en lovbestemmelse, der tillader det. “Hjemmel”.

Jura handler om regler og undtagelser.

 

Grundreglen for offentlige myndigheders magtudøvelse og  forvaltning er, at den ikke må foretage sig noget –  uden  at der undtagelsesvis er en hjemmel i en lov, der tillader det.

Det er lige omvendt for mennesker, også kaldt børn og voksne.  Her er grundreglen ligesom i “Kardemommeloven”, at vi må lige, hvad vi vil – og så kommer undtagelsen: med mindre, der er en lov, der gennem forbud, påbud eller regulering sætter rammer for vores frie livsudfoldelse.

 

Definition:

Forvaltningsret handler om de regler og rammer i det danske samfund, som gælder for offentlige myndigheders magtudøvelse overfor “borgerne”

(Borger betyder menneske)