Forslag til Alternativet: Borgerrådgiveren skal være obligatorisk (grønlandsk nederst)

 

 

 

Dirigentklokken i Sønderborgs byråpdssal

Dirigentklokke, Sømderborg Byråd

 

Alternativet
Politisk Forum
Det Sociale Maskinrum

Sønderborg, 6. juli 2024

    1. Forslag: Hver kommune skal have en borgerrådgiver

 

Det er i dag frivilligt, om et byråd vil have en borgerrådgiver eller ej.
Læs Tænketanken Justitias rapport her.

 

Danmarkskort viser, hvilke kommuner, der hjar en borgerrådgiver. - og dem, der ikke har

Kommuner med og uden birgerrådgiver
Kilde Justitia

I dag kan ethvert byråd vælge at ville have en borgerrådgiver. Borgerrådgiveren skal se på en sag mellem kommunen og individet med vedkommendes øjne og lægge retssikkerheden til grund. Det er en helt frivillig ordning.
I Sønderborg, hvor jeg bor, blev borgerrådgiveren i den grad problematisk for borgmester og ledende embedsværk, at man gjorde opgavevaretagelsen umulig for borgerrådgiveren, så vedkommende blev chikaneret ud. Derefter søgte kommunen at ansætte andre, men det kom aldrig til at fungere igen.

Modspillet mod tendensen til korrumpering af magt i en kommune bygger på, at den nødvendige ekspertise i forvaltningsret er tilstede.

Eksemplet fra Sønderborg viser for mig som partsrepræsentant, at en borgerrådgivers kritik er nødvendig i kommunen. Og det gælder reelt enhver kommune

Hvor ordningen med borgerrådgiver i dag er frivillig, er det op til byrådet selv, om den ønsker et retssikkerhedsmæssigt modspil som sikkerhed for, at kommunen i de sager, der berører borgere mest, sker i overensstemmelse med gældende retsregler, garantiforskrifter og retssikkerhedsgarantier.

Byrådet skal jo ikke selv kunne vælge, om det vil overholde fundamentale forvaltningsretlige regler eller ej.

Derfor foreslår jeg, at den nuværende bestemmelse (se nedenfor) erstattes af en obligatorisk. Om dette skal ske i form af en direkte lovbestemmelse uden henvisning til kommunens obligatoriske styrelsesvedtægt eller indarbejdes direkte i loven, er et lovteknisk spørgsmål.
Derfor foreslår jeg, at Alternativet i folketinget fremsætter et beslutningsforslag til vedtagelse.

Titel:

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af en obligatorisk borgerrådgiver-ordning

Begrundelse:

Kommunal forvaltning er underkastet forvaltningsretlige regler, der skal overholdes. Borgerrådgivere skal dels vejlede borgere i sager med kommunen om vedkommendes retsstilling, dels overvåge lovligheden af kommunens praksis.

Da det ikke er noget valg, om en kommune skal overholde gældende lov eller ej, bør hver kommune fremover have en borgerrådgiver.

Den nuværende bestemmelse i Kommunestyrelsesloven lyder:

 

§ 65 e. Kommunalbestyrelsesvedtægten træffe bestemmelse om oprettelse af en borgerrådgiverfunktion, der ikke henhører under de stående udvalgs eller økonomiudvalgets umiddelbare forvaltning af kommunens anliggender. Lederen af borgerrådgiverfunktionen ansættes og afskediges af kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Økonomiudvalget skal, for så vidt angår borgerrådgiverfunktionen, varetage de opgaver, som økonomiudvalget er tillagt efter § 18, stk. 2-4, § 37 og § 45, stk. 1 og 2.

Stk. 3. Borgerrådgiverfunktionen henhører ikke under borgmesterens øverste daglige ledelse af kommu- nens administration.

Stk. 4. Borgerrådgiverfunktionen kan kun varetage opgaver vedrørende rådgivning og vejledning af borgerne og vedrørende tilsyn med kommunens administration.

Stk. 5. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse, hvis kommunen styres efter reglerne i § 64 a, § 64 b, § 65, § 65 a eller flere af de nævnte bestemmelser.

Jeg beder om, at forslaget behandles direkte i Politisk Forum ved et kommende møde.

Venlig hilsen

Mikael Hertig

Grønlandsk: Teksten er oversat til grønlandsk med Google-Translate. Jeg kan ikke selv grønlandsk og oversættelsen er derfor uden korrektur. Jeg tager forbehold for  kvaliteten af oversættelsen

Ullumikkut illoqarfiup aqutsisui sunaluunniit innuttaasunut siunnersorteqalernissaq toqqarsinnaa. Innuttaasunut siunnersortip kommunip inuullu ataasiakkaap akornanni suliaq pineqartup isigaatigut isiginiartariaqarpaa, inatsisitigullu qularnaveeqqusiineq taanna tunngavigalugu. Tassaavoq nammineq piumassutsimik aaqqissuussineq.
Sønderborgimi najugaqarfigisanni innuttaasunut siunnersorti borgmesterimut aamma kiffartuussineq mandimut aqutsisumut ima ajornartorsiutaalerpoq, innuttaasunut siunnersortip suliassani suliarineqsannar, taamaalilluni qinngasaarneqartarluni. Tamatuma kingorna kommune allanik atorfinitsitsiniarsimavoq, kisianni iluatsissimanngilaq.

Kommunimi oqartussaaqataanerup ajortuliortarneranut tunngatillugu allaffissornikkut inatsisini pisussaq suliassaqarluarnermik tunngaveqarpoq.

Assersuutip Sønderborgimeersup uanga partiimi sinniisutut oqaatigineqarpoq, innuttaasunik siunnersortitut isornartorsiuineq kommunimi pisariaqartoq. Aammalu tamanna komunit tamanut atuuppoq

Innuttaasunut siunnersortimik nammineq piumassutsimik ingerlanneqarpat, illoqarfiup aqutsisuisa nammineq misissavaat inatsisitigut qularnaveeqqusiisoqarnissaanik inuusut piumasaqarnersoq, komuni Inuit innuttaasunut siunnersortimik, inatsisitigut atuuttut naapertorlugit lugu malittarisassat aamma qularnaveeqqusiinerit.

Soorunami illoqarfiup siulersuisuisa nammineq toqqagassaa tunngaviusumik allaffissornikkut inatsisitigut malittarisassat malissanerlugit malinnissanerlugu.

siunnersuutigaara maannakkut isumasagaq (ataani takuuk) pinngitsoorani isumassakkamik taarserneqartussaq. Tamanna kommunip siulersuisuisa inatsisaat tunngaviga tunngavigatigut inatsisitigut tunngavissatut tunngavigalugu inatsisitigut tunngavigalugu tunngavigalugu teknikkikkut apeqqutaavoq.
siunnersuutigaara Folketingimi Alternativip inatsisigiffigisassatut siunnersuut saqqummiussagaa.

Qulequtaq:

Innuttaasunik siunnersortitut atuutilersitsinissaq pillugu Inatsisartut tangiffigisassaattut siunnersuut

Pissutaasut:

Kommunini aqutsineq aqutsinermut inatsisitigut maleruagassanik malitseqartussanik aallaaveqarpoq. Innuttaasut siunnersortaasa pineqartup inatsisitigut inissisimanera pillugu kommunit suliani innuttaasut ilaatigut aqqutissiuussissussaavaat, kommunilu suleriaatsit inatsisitigut tunngaveqarnerat atorlugit nakkutigineqarlutik.

Kommunip inatsit atuuttoq malittarissanera malittarissannginnersorluunniit nammineerluni tangiffigneqanngimmat, kommunit tamarmik siunissami innuttaasunut siunnersorteqartariaqarput.

Kommunit inatsimmi maannakkut misissuigaq imaappoq:

 

§ 65 e. Kommunip siulersuisuisa inatsisaanni innuttaasunik siunnersortitut suliassamik pilersitsisoqarnissaa saqqummiussivoq, taanna ataatsimiititaliap aningaasaqarnermut ataatsimiititaliap kommunip suliassanik piaartumik aqutsineranut attuumassuteqanngilaq. Innuttaasunut siunnersortitut sumiiffimmi aqutsisoq kommunalbestyrelsi simi atorfinippoq soraarsinneqarluni.

PCS. 2. Aningaasaqarnermut ataatsimiititaliap innuttaasunut siunnersortitut sulineq eqqarsaatigalugu § 18, imm 2-4, § 37 aamma § 45, immikkoortoq 1 aamma 2.

PCS. 3. Innuttaasunut siunnersortitut suliassaq mayorip kommunimi allaffissornikkut ulluinnarni qullersatut aqutsineranut attuumassuteqanngilaq.

PCS. 4. Innuttaasunut siunnersortitut suliassaqarfik tamaallaat innuttaasunik siunnersuinermut siunnersuinermullu kiisalu kommunimi allaffissornikkut nakkutilliinermut tunngasut suliari sulii.

PCS. 5 stk. 1-4 tamatumunnga naapertuuttumik atuupput kommune siuliani taaneqartuni § 64 a, § 64 b, § 65, § 65 a imaluunnit sulisuni maleruagassat malillugit aqunneqassallutik.

Siunnersuut siunissami ataatsimiinnermi Politikkikkut Oqaluttarfimmi toqqaannartumik suliarineqartumi kissaatigaara.

Inussiarnersumik inuulluarit

Mikael Hertig

Forfatter

  • Mikael Hertig

    Cand. scient. pol. 1982 Med speciale i forvaltningsret, kommunale forhold, offentlig økonomi, itsikkerhed, persondataret Diverse ansættelser i kommuner Nogle år i bankvirksomhed Grønlands Selvstyre Underviser, ledelsesakademiet, Grønlands Universitet

    Vis alle indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *